Nyt atelier og kursuslokale – Jacob Hoff Studio

04.08.2022
Lokalet, som det ser ud nu, hvor det bruges som fotoatelier



Jeg har efter lang tids søgen fundet det perfekte atelier, hvor jeg både kan arbejde med min kunst og afholde kurser for mindre hold. Atelieret er på 100 m2, er veloplyst og ligger tæt ved Glostrup Station med gode parkeringsmuligheder udenfor. Jeg flytter ind i starten af september og kan byde velkommen til mit første weekendkursus d. 7.-9. oktober. Det kommer til at handle om kunsten at blande farver.



Min vision


Jeg vil gerne lave et sted, hvor det er inspirerende at arbejde og modtage undervisning. Slut med aftenskolernes nedslidte lokaler, dårlige belysning og faldefærdige staffelier. I stedet vil jeg tilbyde små hold i gode og professionelle rammer.


Undervisningens omdrejningspunkt vil være det nutidige figurative og realistiske maleri. Jeg vil tilbyde kurser, hvor du kan udvikle dit selvstændige udtryk og workshops, hvor du lærer værktøjerne i den figurative malers værktøjskasse at kende.

På sigt er det min vision at skabe en egentlig atelierskole inspireret af de malerskoler, som bl.a. Krøyer og Zahrtmann drev i slutningen af 1800-tallet.


Facts

Jacob Hoff Studio åbner d. 15. september.

Adressen er Sydvestvej 123b, 2600 Glostrup.

Første kursus finder sted 7.-9- oktober.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *